Teksten er skrevet den 18. januar 2008
Saa nu er nettet muligt at bruge igen. Det er godt, for jeg har gerne villet skrive paa bloggen i laaaang tid.
Det var meningen fra starten af, at jeg skulle hjem om en maaned fra nu af, men jeg har nu belsuttet at blive to maaneder ekstra, saa jeg kommer hjem i slutningen af april.
Hvis jeg lige kort skal fortaelle hvad der er sket her efter jul, saa kan jeg sige ,at jeg i sidste uge var ved at miste modet fuldstaendig. Det var egentlig ikke fordi der var nogen der gjorde noget som kunne vaere traels, nae der skete bare det, at jeg blev syg -igen. Paa det tidspunkt var jeg kommet til den konklusion, at jeg ville blive laengere, men saa begyndte jeg at faa feber og have konstant hovedpine og hjertebanken. Det stod paa i cirka tre dage, hvorefter Katja begyndte at blive nervoes, fordi jeg har haft feber i gennemsnit hveranden uge siden slutningen af november. Feks lige inden jeg skulle til Costa Rica. Saa da Katja hoerte, at jeg havde feber igen begyndte hun for anden gang at overveje om det kunne vaere malaria. Det kan nemlig godt vise sig ved, at man faar feber som kommer og gaar. Saa i den dag i sidste uge, begyndte jeg for alvor at blive bange, for hvad nu hvis... Og samtidig var jeg ved at vaere godt traet af at vaere syg. Saa jeg taenkte, at hvis testen som skulle tages senere paa dagen viste positiv, saa ville jeg ikke kunne magte mere. Saa ville jeg rejse hjem meget snart.
Sygeplejsken paa Emmanuel -Kardelia- og jeg, vi koerte ned i byen og fik taget den blodproeve. Den viste negativ. En urinproeve dagen efter viste, at jeg havde en infektion, som var den samme som jeg havde haft siden slutningen af november, den gang det ogsaa blev maalt. Yes det var en lettelse.
Igaar blev jeg faerdig med at tage de sidste penicillinpiller og paa et tidspunkt skal jeg lige testes igen for en sikkerhedskyld. Men saa er den histrie ude af verden. Lige for tiden er halvdelen af volontoergruppen paa ferie i Belize, for at de kan faa forlaenget deres visum. Det er dejligt for dem at de kan tage afsted, men det er virkelig ogsaa dejligt at vaere tilbage, det er bare noget helt andet kun at vaere 6 volontoere naar vi normalt er 12. Vi hygger os i hvert fald rigtig meget oppe i huset.
I begyndelsen af januar kom et gammel volontoer fra Danmark for vaere her en maaned, hun har vaeret to gange foer. Hun er en rigtig dejlig pige at vaere sammen med. Derfor er jeg ogsaa lidt ked af, at hun tager hjem om ca to uger fra nu. Hun er faktisk den jeg har haft det bedst med af alle dem, som jeg har modt paa min tur indtil nu.
Boernene har stadig ferie fra skolen, hvilket betyder at de alle er paa legepladsen hele dagen. Lige med undtagelse fra dem som arbejder paa gaarden eller i koekkenerne. Saa volontoerenes primaere opgaver for tiden er af lave aktiviteter med boernene. Jeg har saa til opgave at tage en gruppe boern med ned i Casita hver formiddag -et lille hus, med hobbyting og legetoej i. Det er bare ikke lige blevet til noget hver dag pga af jul, nytaar, sygdom og andre opgaver paa Emmanuel. Feks er lige vi for tiden igang med at male volontoerhuset i alle rummene, fordi ham som har bygget huset i sin tid, kommer i februar. Det skal jo se paent ud til den tid. Men i det hele taget er ingen dage ens for tiden, hver dag bliver planerne aendret fordi der lige er noget andet som skal goeres. Det kan jeg rigtig godt lide, naar der altid er noget at tage fat i.
Her kommer nogle billeder fra nogle ture jeg har gaaet med nogle af boernene i "bjergene". Thyra tager sig lige en slapper paa et taeppe, sammen med Ana. Lillian er helt vildt med sin storebror Luis David.
