Velkommen til Paradis

Herunder er mit hus, jeg har terrassen til venstre og skolens er den ved siden af. Til højre kan man se huset, hvor de to andre lærere bor i to lejligheder.

 Dette er feriepladsen

 Dette er udsigten fra feriepladsen, her fisker folk fra byen og sælger fiskene på et marked inde på land.

Her er alle mulige slags fugle

Og aber der godt kan lide at stjæle brød eller hvad de kan få fat i.

Vel ankommet til Hawassa

Vi er lige netop ankommet til feriepladsen i Hawassa. Det er et skønt sted, med lyde fra alle mulige dyr og marabustorkene står i vandkanten. Vi kørte fra Addis i morges kl 9. Fire biler fra NLMs sted i Addis. Det var mødrene og børnene, som har været på Bingham i denne uge. Jeg kørte sammen med Jeanette og Elisabeth og det var super hyggeligt. Der en crazy trafik her, så jeg er glad for at jeg ikke kørte :-)

Jeg er blevet inlogeret i mit lille hus, og hvor er det dog dejligt at være her. Jeg kan mærke at det er rart endelig at være lidt alene. 

Hvad gør man når det regner?

Vi har lige haft det mest fantastiske regnvejr her i Addis. Jeg har lavet en video der viser det. Først regnede det helt vildt. Og så haglede det med hagl på ca 1 cm i diameter.
I denne video er regnen stilnet lidt og haglene ligger på jorden.

Herefter syntes børnene det var super sjovt at samle haglene og lege med dem.

Mine nye kollegaer og skolen

Måske er det på tide at jeg præsenterer nordmændene, i hvert fald dem jeg kommer til at arbejde meget sammen med. 

Der er Kåre som gift med Trine og de er i slutningen af 40'erne. Kåre skal være skoleleder. Og der er Mari, som er nyuddannet lærer, hun bliver min anden kollega (se hendes blog her til højre på siden).

Hernede i Etiopien bliver mit job at arbejde på den lille norske skole (DDNS) i Hawassa. Skolen har 5 elever, hvoraf én af dem, Elisabeth, er dansk.

Den første uge i landet, er vi i Addis, fordi eleverne fra DDNS skal følge undervisningen på en international skole (Bingham) en uge. DDNS har en samarbejde med Bingham, som betyder at eleverne fra DDNS er med på Bingham nogle gange om året. 

De er eleverne ikke helt glade for, de holder mere af at være i deres egen lille skole. 

I går holdt vi vores første lærermøde, vi havde travlt, fordi vi jo er kommet næsten en uge senere herned til landet end ventet. Derfor kom mødet også til at vare 4½ time, på norsk selvfølgelig. Det var lidt svært at forstå det, især efter kun at have sovet nogle timer natten før. 

Addis Ababa

Addis Ababa er en fascinerende storby, for det første er der navnet. Det er i sig selv interessant. For det andet er der højden. Byen ligger i 2400 meters højde. Hvilket betyder at folk der ikke er vant til at bo i højden (læs: danskerne:-)), kan få højdesyge de første par dage.

Det synes nordmændene er virkelig sjovt.  Jeg har heldigvis ikke mærket andet end trætheden, som nok kan skyldes meget andet også. 

De ukendte nordmænd og et fantastisk møde

Vi ankom i går til hovedstaden i Etiopien, Addis Ababa. Måske skulle jeg hellere skrive jeg. Jeg gik alene ind i flyveren i København for at flyve mod Istanbul i går. Der skulle jeg skifte fly. Turen gik ganske grei.

I Istandbul transitområde forsøgte jeg at spotte de tre nordmænd, som jeg vidste skulle med samme fly mod Addis og som skulle arbejde på samme skole som jeg.

Der var flere som godt kunne være dem, et ægtepar på ca 50 og en ung dame. Flere gange troede jeg, at jeg måske havde fundet dem, men så hørte de tre personer ikke sammen, eller så kunne jeg høre at de talte dansk eller noget andet indbyrdes.

Jeg satte mig ned på en bænk, hvor en dame sad og læste. Jeg åbnede bogen "Den Jesus jeg ikke kendte", for at læse, da kontaktede damen mig. Hun spurgte om jeg var kristen, hvor jeg kom fra og hvad jeg skulle. Hun var kristen fra Østrig og var på vej mod Uganda, hvor hun tidligere havde arbejdet med gadebørn.

Det var så livsbekræftende at tale med hende. Jeg følte det lidt som en prik på skulderen fra Gud, om at jeg ikke var alene. Jeg tror vi begge blev meget glade for at møde hinanden….

Men tilbage til de ukendte nordmænd… Da jeg stod i boardingkøen til flyveren mod Addis, stod der pludselig tre personer foran mig, Det så ud til at de havde norske pas og et visapapir, der til forveksling lignede det krimskrams, jeg havde.

Jeg spottede at vi skulle sidde på samme række, men ikke ved siden af hinanden. Det pinlige i denne historie er jeg at jeg ikke fik taget kontakt til dem der, men i stedet sidder 5 timer på samme række med dem uden at få spurgt dem. 

Da vi ankommer i Addis 5 timer senere, og står i den uendeligt langsomme visakø, kommer jeg igen til at stå lige bag dem, og da jeg tager mit pas og rejsepapirer frem, kontakter manden mig og spørger om jeg ikke hedder Therese. Han havde spottet at der på mine papirer stod rejser som ligner det norske reiser.

Hvordan er der mon i Addis Abeba?

Jeg skulle have været vågnet op i Addis Ababa her til morgen. Jeg forestiller mig hvor fremmed det måtte være. Måske en masse støj ud fra gaden, Gadesælgere der råber om kap, for at få folk til at købe, biler og busser, hunde og børn i et stort virvar. Måske ville det have været sådan, måske ikke. Det finder jeg forhåbentlig ud af på fredag, hvor flyet letter en gang mere, forhåbentlig med mig om bord, hvis altså jeg har fået det visum, som de regner med i Etiopien.

Forberedelser til turen

Inden jeg er klar til at sætte mig i en flyver mod Etiopien, var der en masse ting der skulle gøres. Fx så min lejlighed ca sådan ud:

Og så i går var den endelig helt tom! Så kunne de altid smukke og meget hjælpsomme rengøringsdamer komme forbi og hjælpe med at få lejligheden til at se pænere ud, end den har gjort i alle de 7 år, jeg har boet i den.
Her er de:

Selvfølgelig har forberedelserne været mange og meget alsidige: En uge i Norge på Korsveifestival for at få godt selskab og snakke med nordmænd (mine ukendte kolleger i Etiopien er nordmænd), dage sammen med familien, og en masse møder med venner for at sige farvel.
Jeg kommer selvfølgelig til at savne jer alle sammen meget!!