Mit hjem her i Awassa

Så er der gået lidt tid siden at jeg satte mig i flyveren i København for at rejse mod det ukendte. Jeg synes, at jeg bliver gladere og gladere for at være her i Awassa. Tingene falder på plads og man bliver bedre kendt med det hele.

Jeg er meget taknemmelig for at have en lejlighed her, som er større end den lejlighed jeg havde på Østerbro. Rimelig sejt. Det er den ene halvdel af det hus, hvori skolen er placeret.
Her er nogle billeder af mit hus:

Detter her er min stue med spisebord og sofagruppe. Til højre ses terrassen.

Her er det køleskab og skrivebord og døren ud til terrassen.

Sådan ser terrassen ud. Nettet gør at aber, myg og andre dyr ikke kommer derind.  Det er dejligt at sidde herude og kigge på dyr og fugle og se solen gå ned.

Her ses køkken til venstre og en håndvask til højre. Toilet og bad er udenfor huset.

Til sidst er der også et soveværelse

Her er nogen af vores "venner" på pladsen

Denne fyr kom forbi og boede nogle dage hos os. Det er en guereza. Det er en ret stor abe, som bevæger sig mindst muligt, og sidder det meste af dagen højt oppe i træet og kigger ned på menneskene. Underlig fætter. 

En dag kom flokken af marekatte forbi. De bor af og til på feriepladsen (måske fordi de trænger til ferie:-). Når de er her, holder de en fest. De er overalt og kan finde på lidt af hvert. 

Disse to aber ville meget gerne på besøg indenfor i mit køkken. Det fik de ikke lov til. I dag trængte nogle af aberne ind på Kåre og Trines terrasse gennem et hul i nettet. Trine var ved at gå ud af sit gode skind, jagede dem væk, og satte sig så som vagt ved hullet. 

Aberne har ikke altid respekt for menneskene, men der er en anden her på pladsen, som de holder sig på afstand af. Det er ham her:

Derudover er der en masse smukke fugle som holder til på pladsen. Og som sørger for en god del lyd. Denne her lyder ikke af så meget, men den er smuk. 

Den lille kingfisher elsker at bruge vandet på feriepladsen til at vaske sig i. 

Langano

I sidste weekend (for ca en uge siden) var Mari og jeg på tur med Jeanette Christian, Elisabeth og Ruth til Langano: Det er en sø der ligger lidt nordligere, end hvor vi bor, og her kan man bade. Det er et dejligt sted. Herunder ses søen og de sommerhuse, som man kan leje.

Det er selvfølgelig ikke som danske sommerhuse, som man kan leje med både indendørs swimmingpool eller spabad. Men det var ganske fint. 

Det blev en weekend med meget badning, spil, afslapning på stranden. Nå det er jo ikke spændende at læse om, så nu vil jeg fortælle om det, som er anderledes i Langano. For det første så er søvandet rødbrunt og man kan på ingen måde se igennem det. Så det kostede lidt overvindelse at hoppe i, men vandet var faktisk fint. Vandet virkede ikke beskidt, så jeg gætter på at det kan være farvet af et metal eller algeopblomstring. (Jeg har forsøgt at finde ud af det, men det er stadigt uvist).

Sandet var sort som vulkansten, Og der var rigtig mange flotte fugle. Denne her er vidst bare gråspurvens storebror, alle de flotte fugle ville ikke fotograferes. 

På et tidspunkt ville Ruth og Elisabeth på opdagelse i området. Det var ret forskelligt, hvad vi syntes var interessant at se på undervejs. Fx synes jeg, at denne kaktus var vildt fascinerende.

Mens vi var i huset, var vandet i vandhanerne rødbrunt og direkte fra søen. Det gjorde at man ikke havde lyst til at vaske hænder eller tage et bad. Men det, sagde Jeanette og Christian, plejede heldigvis aldrig at være sådan normalt. 

Etiopisk nytår

Nå nu er jeg nød til at fortælle lidt om hvad der er sket hernede. I fredags var det Etiopisk Nytår, fordi Etiopien har en anden kalender end os. De har 13 måneder, hvoraf de 12 er på 30 dage, og den 13'ende har resten af årets dage.

For at gøre alt smartere, er etioperne netop gået ind i år 2008, så de er 8 år bagefter os andre :-) Til nytår er der tradition for at børnene går rundt på 1. nytårs dag og sælger tegninger af blomster. Det minder lidt om, når børnene i Danmark rasler til fastelavn. Jeg har ikke fundet ud af hvorfor.

Når man ikke forstår sproget...

Nu vil jeg fortælle om en ret sjov oplevelse, jeg har haft her...

I mandags var Mari og jeg ude i byen, vi skulle købe lidt ind og se os lidt omkring. Det var første gang, at vi to skulle alene ud i bil. Vi klarede os meget godt, var ret stolte over at finde to supermarkeder, der dog næsten ingen grøntsager eller frugter havde.
I det første supermarked købte vi noget hvedemel i gennemsigtige poser, hvorpå der kun stod amhariske bogstaver. Og vi var igen ret stolte af os selv.
På vejen hjem kørte vi af de små gader, for at se byen. I det område var der en masse bittesmå boder, som næsten alle solgte de samme ting. Her fandt vi lidt forskellige grøntsager og frugt. Alt i alt var det en ret god tur, vi fik der. Vi klarede os med de  ca 5-7 gloser vi kan på amharisk indtil nu. Det er goddag, tak, goddag på en anden måde, ok, 0 og 5.

I går bagte jeg så småkager og boller af hvedemelet og det gik også ok. Småkagerne blev til småkagen. Dejen flød temmelig meget ud. Småkagen blev skåret til småkager og smagte udemærket. (Ikke som der hjemme, selvfølgelig).

I dag sidder jeg og taler med Mari om dette "hvedemel", på vores bon fra butikken står der "Bakela Powder", hvad så mon det betyder? Trines hushjælp havde sagt, at det var babymad-pulver, Nora (en af missionærerne) sagde til os i går, at det var en slags bønne. 

Nu jeg fundet ud af, hvad det er!!

Det er hestebønner i pulverform. Ha ha, så forstår jeg da godt at småkagerne ikke smagte som derhjemme. 

Tak til Gud

Sidste lørdag havde vi på skolen besøg af de etiopiske myndigheder, som skulle se skolen og måske anderkende den som skole. Vi ryddede op og gjorde alt, hvad vi kunne, for at det skulle kunne ses at det var en skole, hvor eleverne kommer hver dag og får undervisning. Vi hængte tegninger op, som eleverne havde lavet, vi stillede computerne frem, så de kunne se at vi kunne samme som andre skoler (næsten :-).
Da de kom stillede de mange spørgmål, de undersøgte nøje vores papirer. (Det var rart at se at alle de papirer, som vi havde skullet skaffe, inden vi kunne rejse til Etiopien, faktisk blev brugt til noget.)
De spurgte meget til vores uddannelser, og til hvordan eleverne blev vurderet i vores lille skole.

I går aftes fik vi så besked om at skolen har fået licens de næste to år! Det betyder at vi alle får arbejdstilladelse det næste år!! Tak Gud.

Den første skoleuge

Det er på høje tid at jeg får skrevet om, hvordan det er gået med at starte skolen op. Vi begyndte mandag for en uge siden (den 24. august).

Her ses det ene "klasseværelse", som er klar til eleverne.

Vi begyndte dagen med en morgensamling, 5 elever og 3 lærere. Så skulle vi lege de sædvanlige lege, frugtsalat, avisleg og den slags. Det var så hyggeligt alle grinede af sig selv og hinanden, mens vi styrtede rundt for at finde stole. Den yngste elev, som lige er begyndt i 1. klasse (i Danmark er det 0. klasse), hun syntes det var så sjovt at hun stod og hoppede op og ned, når hun når det blev for spændende.

Derefter skulle vi snakke om trivselsregler og skrive dem ned i fællesskab.

Her arbejder vi med at skrive reglerne på papir. Moses og Ruth.

Her er det Marie, Elisabeth og Darara

Dette er klasseværelset for 1. og 2. klasse

Tirsdag til fredag havde vi det skema, som var nyt for os alle. Jeg tror at både elever og lærere var meget trætte, når dagen var forbi.

Jeg har 5. klasse i alle fag, undtagen samfundsfag og KRØ (Idræt på norsk). Det betyder at jeg nu er blevet både musiklæreren og kunst og håndværk-læreren. Det er faktisk ret sjovt. 

I musik i 5. klasse (Moses og Elisabeth) arbejder vi med rytmer, og vi har det så sjovt, Vi optog de rytmer, vi lavede, og fandt alle mulige ting at spille på. Det er dejligt, når skolen kan være sådan.

I matematik har vi i dag arbejdet med Excel. Jeg havde taget mine forholdsregler, så vi havde en computer med strøm og et USB-stik til at gemme på. Så det gik fint. Og da vi havde gemt dokumenterne på USB'en var Elisabeth meget stolt over at have lektier liggende på sådan en lille pind.

I friminuttet er vi sammen med de tyske og amerikanske elever, og man kan mærke at vores elever er lidt mere trygge ved dem nu. Men de er ikke glade for at skulle snakke engelsk. 

Strømafbrydelser

Strømmen kommer og går her. Nu er der strøm på computeren, så kan jeg skrive et blogindlæg, som så lægges på nettet, næste gang der er strøm.

Det betyder også, at jeg sidder og skriver dette i næsten fuldstændigt mørke. Det er meget hyggeligt men også ret besværligt.

Da vi ankom her til Awassa her for næsten 2 uger siden, tænkte vi, at folk havde overdrevet det med strømafbrydelserne. Strømmen var der jo hele tiden.

Men så i fredags forsvandt strømmen og siden da har den kommet og gået som den selv ville. Der kan godt gå næsten en hel dag uden strøm. I søndags tænkte jeg, at nu skulle jeg holde fri og få skrevet mails og blogs, men nej, strømmen var væk hele dagen. I går skulle jeg bage rugbrød, heldigvis gik strømmen kun én gang mens rugbrødet stod i ovnen. Så det lykkedes.

Desværre var melet så gammelt at der måske havde været møl i, og det smagte også sådan.

Egentlig kan jeg godt lide at strømmen går, det gør at man må være kreativ, lige pludselig kan man ikke arbejde, ikke gå på facebook, kun læse bøger, spille guitar og spille spil med de andre. Det gør at man ikke kan skynde sig, og det er dejligt. 

En lille hilsen

Jeg sidder og skriver en morgen lige inden arbejdstid. Det skyldes at vi har været plaget af strømafbrydelser. Så nu skal jeg skynde mig at skrive mens der er strøm. 

Vi har det godt og skolen er godt begyndt. Det er lige før at det allerede er blevet hverdag. Nå nu er eleverne kommet. Ha' en god dag