søndag den 16. august 2015

De ukendte nordmænd og et fantastisk møde

Vi ankom i går til hovedstaden i Etiopien, Addis Ababa. Måske skulle jeg hellere skrive jeg. Jeg gik alene ind i flyveren i København for at flyve mod Istanbul i går. Der skulle jeg skifte fly. Turen gik ganske grei.
I Istandbul transitområde forsøgte jeg at spotte de tre nordmænd, som jeg vidste skulle med samme fly mod Addis og som skulle arbejde på samme skole som jeg.
Der var flere som godt kunne være dem, et ægtepar på ca 50 og en ung dame. Flere gange troede jeg, at jeg måske havde fundet dem, men så hørte de tre personer ikke sammen, eller så kunne jeg høre at de talte dansk eller noget andet indbyrdes.
Jeg satte mig ned på en bænk, hvor en dame sad og læste. Jeg åbnede bogen "Den Jesus jeg ikke kendte", for at læse, da kontaktede damen mig. Hun spurgte om jeg var kristen, hvor jeg kom fra og hvad jeg skulle. Hun var kristen fra Østrig og var på vej mod Uganda, hvor hun tidligere havde arbejdet med gadebørn.
Det var så livsbekræftende at tale med hende. Jeg følte det lidt som en prik på skulderen fra Gud, om at jeg ikke var alene. Jeg tror vi begge blev meget glade for at møde hinanden….

Men tilbage til de ukendte nordmænd… Da jeg stod i boardingkøen til flyveren mod Addis, stod der pludselig tre personer foran mig, Det så ud til at de havde norske pas og et visapapir, der til forveksling lignede det krimskrams, jeg havde.
Jeg spottede at vi skulle sidde på samme række, men ikke ved siden af hinanden. Det pinlige i denne historie er jeg at jeg ikke fik taget kontakt til dem der, men i stedet sidder 5 timer på samme række med dem uden at få spurgt dem. 
Da vi ankommer i Addis 5 timer senere, og står i den uendeligt langsomme visakø, kommer jeg igen til at stå lige bag dem, og da jeg tager mit pas og rejsepapirer frem, kontakter manden mig og spørger om jeg ikke hedder Therese. Han havde spottet at der på mine papirer stod rejser som ligner det norske reiser.