Amhariske problemer

Dette indlæg er mest interessant for folk, som synes, at det er sjovt at beskæftige sig med sprog og sprogproblemer.

Jeg vil fortælle om noget af det, som vi bruger noget tid på herude. To gange om ugen kommer en elev fra Tabor Evangelical College og underviser Kåre, Trine, Mari og jeg i amharisk i ca 1 time.

Amharisk er virkelig et svært sprog at lære, og jeg endnu ikke helt forstået, hvad det er, der gør det så svært. Måske er det svært fordi der findes flere lyde, som i hvert fald hverken findes på engelsk eller dansk. Fx har amharisk nogle eksplosive k'er og g'er, og derudover an masse andre lyde, som vi kan gendkende, men ikke rigtig ramme. Fx når vokal ligger lige mellem to vokaler på dansk. 

Vi lærer efter en metode, som mange mener er bedre end de traditionelle metoder. Metoden går ud på at lytte de første hundrede lektioner. Lytte og pege. Så læreren peger på et billede og siger så et ord. Læreren spøger os hvor hunden er, og vi skal pege på billedet, der passer til. Så det foregår lidt som når et lille barn lærer sit første sprog. Først lytter barnet, så spørger barnet og peger, og så pludselig begynder barnet at sige ord. 

Vi skal optage alle de ord, vi skal lære og skal derefter lytte til hver optagelse tre gange om dagen. Det kan godt tage lidt lang tid at skulle lytte, især hvis man først kommer i gang, lige inden man skal sove. 

På denne video kan I se hvordan det foregår og måske lære farverne på amharisk. Lyt til den nogle gange, hvis du vil lære det. 

Nogle af de sætninger som vi har lært er temmelige besynderlige. Fx var en af sætningerne i denne uge: Se på hendes fars ben. Eller: Vask hendes broders øre. Ja det er jo nok det vigtigste at kunne forstå. 

Derudover er det lidt besynderligt, at vi nu ved hvad pupiller eller fodsåler hedder. Men vi kan ikke sige kartoffel eller andre grøntsager og frugter.

Det hele gøres ikke nemmere af at amharisk har sit eget skriftsprog, fideller. De er bygget sådan at hver bogstav er både en konsonant og en vokal sat sammen. Det giver lidt flere bogstaver end i det alfabet, vi kender.

Undervejs har været ved at give op flere gange, men langsomt begynder vi at kunne sige enkelte ord, når vi er ude i byen. Og det er dejligt. 

Thanksgiving

For  ca en uge siden fejrede vi Thanksgiving her i Awassa. Vi blev inviteret hen til en amerikansk familie, som har et børnehjem. Der kom en masse forskellige mennesker, med mange forskellige nationaliteter, og alle havde lidt mad med. Amerikanerne stod for at tage de retter med, som skal være på Thanksgiving fx kalkun. Kalkun kan man ikke få fat i her, så det blev i virkeligheden kylling.

Jeg forsøgte at lægge nogle billeder ind her, men det virker ikke. Så det bliver uden billeder

Kirkeindvigelse

I søndags var vi en tur til en lille by ca to timer fra Awassa. I denne by skulle en kirke indvies og Temesgen (som er en af NLM's missionærer i Awassa) holde prædikenen.

Vi kørte afsted søndag morgen klokken 8 - vi var 6 mennesker tæt sammen i bilen. Byen lå oppe på toppen af et bjerg, og derfor kørte vi op ad og op ad, ad små veje eller hjulspor meget af tiden. Et sted skulle vi krydse en lille flod, og broen var meget smal - ikke lavet til køretøjer. Så vi måtte køre gennem floden i stedet for over den. Det gik fint, bilen klarede det.

Her ses kirken i baggrunden. Så mange mennesker var der da
gudstjenesten begyndt

Da vi kom frem til kirken, skulle vi sætte os på nogle bænke. Der sad nogle andre på disse bænke, men de måtte bare flytte sig, så vi kunne sidde der. Det føltes lidt mærkeligt, at vi var så "vigtige".

Her er vi blevet placeret på bænke i siden

Trine sagde senere, at hun havde følt sig helt kongelig, fordi vi hele tiden skulle have det bedste. Fx syntes både børn og voksne, at vi var mere spændende at se på, end kirken og de andre folk. Det betød, at vi havde tilskuere på under hele den tre timer lange udendørs gudstjeneste (kirken var jo ikke stor nok til alle de mennesker, så det hele forgik udenfor). Lige meget hvor vi kiggede hen, fik vi øjenkontakt med et par børn, som bare stirrede på os. Det er ikke godt at vide, hvad de har tænkt.

Her er noget af vores "publikum"

Da gudstjenesten havde varet i lidt under 3 timer, blev vi budt på mad inde i kirken, mens gudstjenesten fortsatte udenfor. Det var kun de "vigtige" folk, som var budt indenfor.

Her ses kirken indefra

Herinde fik vi gryn, som klistrede sammen. Det var lavet af falsk bananplante. Det er en meget brugt spise her i Etiopien. Grynene ligger og gærer i op til 3 måneder, så ingen af os udlændinge synes særlig godt om det. Kåre og jeg spiste dog flere små portioner, bare for at være høflige. Til dette drak etioperne en slags surmælk, som opbevares i en krukke i jorden i noget tid. Desværre så smager det meget værre end grynene fra falsk bananplante, selvom man ikke skulle tro at det var muligt. Temesgen spiste løs af maden og mælken, og han nød det.
For at vi ikke skulle sulte, (vi havde jo ikke spist siden tidligt om morgenen, og klokken var ca 14), købte de nogle ruller kiks, som vi kunne spise. Jeg følte mig lidt flov over at de så tydeligt kunne se, at vi ikke var så vilde med maden.

Her ses at der er kommet mange flere mennesker mens
gudstjenesten stod på. Mange af dem kigge meget på os. 

Det var virkelig spændende at være med til at se den nye kirke, og være med til at menigheden fik en officiel indlemmelse i Mkane Yesu Kirken. Med det var hårdt at sidde i ca 3 timer på en bænk, hvor man skulle holde sig godt fast, fordi den skrånede nedad.

Lidt fra den almindelige, "kedelige" hverdag

Nu er den varme, tørre tid begyndt.
Da vi kom tilbage til Awassa for to uger siden, var græsset blevet mere gult og luften fuld af støv. Jeg så alt støvet som lå alle vegne, og tænkte at det bare lige skulle gøres rent. Men nu ca to uger efter har jeg set hvor meget støv der lægger sig hele tiden. Bordet er skal tørres af flere gange om dagen, hvis ikke man skal kunne tegne i støvet på bordpladen.

I går lykkedes det mig at bage pitabrød. Desværre så kunne jeg ikke finde ud at kigge ordenligt på mit målebæger, så i stedet for at putte 9 dl vand i kom der 14 dl i. Jeg kunne ikke forstå hvorfor der var så meget dej, indtil jeg fandt ud at hvor fejlen var.
Men derudover gik alt som det skulle. Ovnen virkede og fik ikke strømmen til at gå. Fantastisk!!

Efter at have haft nogen uger med meget lidt strøm og næsten ingen internet, er det super skønt at kunne gå på nettet igen. Man tænker ikke over hvor meget man går på nettet, når det bare virker. Men så snart det er væk, opdager man, hvor ofte man faktisk liiiige bruger nettet

Intet internet

Siden vi kom til Awassa for en uge siden, har vi ikke haft internet, derudover har strømmen været meget væk, og et døgn havde vi intet vand. Torsdag aften, hvor vi ikke havde haft vand i et døgn og ingen strøm, var jeg ved at blive fustreret.

Nu er vi taget på en café for at komme på nettet. Desværre er nettet her så dårligt, at vi venter det meste af tiden. 

Vi har det godt her på trods af alle forhindringer, børnene er glade for at være tilbage i den almindelige skole og det er vi lærere også. Der er en masse jeg gerne vil fortælle om de sidste par uger, men det kan jeg ikke skrive om nu, da der ikke er mere strøm på computeren. 

Håber I alle sammen har det godt. 

Hverdagen for børnene i Awassa

Jeg arbejder, som tidligere nævnt, på en norsk skole med 5 elever (4 norske og 1 dansk) og tre lærere. Børnenes forældre er lærere på en skole, der uddanner evangelister og præster. Børnenes hverdag ser noget anderledes ud end den, vi kender fra Danmark. Alle 5 børn på skolen har kæledyr. Det er ikke så mærkeligt. Men her er hund og kat byttet ud med får, kamel, ko og en duiker. Det er en lille antilope.

Eleverne har fælles morgensang med 5 tyske og amerikanske børn nogle gange om ugen. Det skyldes, at der er en lille tysk/amerikansk skole på samme grund som os. I pauserne leger alle ti børn sammen, og det kan være svært at blive enige om noget på fire forskellige sprog.

Det værste, der kan ske i friminuttet (det hedder det på norsk!), er, hvis marekattene (aberne) kommer forbi, for de er frække og nysgerrige, og nogle af børnene er bange for dem. Gårdvagtens opgave bliver da at holde øje med aberne i stedet for børnene.

Når vi har musik er alle 10 elever sammen. Her lærer vi at synge på dansk, norsk, engelsk og tysk.  Børnene synes, det er sjovt at skulle udtale de tyske ord.  

Strøm og internet svinger meget her i Awassa, så børnene bruger ikke helt så meget tid på computer og tablet, som danske børn gør. Man skal også væbne sig med en stor del tålmodighed, for ikke at blive sur over alle de gange, hvor strømmen går, lige som man skal til at printe, gå på nettet eller bare lave mad. Ting tager tid og etiopierne har ikke travlt. For at lave mad skal alt vaskes i vand med jod, men inden da skal man ud og hente drikkevandet i store dunke. Og sådan er det med de fleste ting her. 

Her er billeder fra idrætsundervisningen. 

 Fiskeørnen, som bor her på feriepladsen, var tilskuer. 

Turen til Arba minch

Når vi holder weekend, har vi lærere tid til at komme lidt omkring.

Etiopien er et smuk land, med mange spændende mennesker, stammer og sprog. I en weekend besøgte vi dorzefolket 5-6 timer fra Awassa. Deres huse var lavet af bambus og lavet så høje, at de kunne stå i 20 år, selvom termitterne spiste af væggene. På den måde blev husene lavere og lavere.
Vi fik lov at være med til sang og dans. Her dansede kvinder iført hvide klæder og mænd med spyd. Vi blev langsomt hevet med ind i dansen, og vi følte os som en del af fællesskabet, selvom vi ikke vidste, hvordan man skulle flytte fødderne, eller hvad man skulle synge. Det var stærkt at opleve.

I samme område var en sø med mange krokodiller, nogle af dem op til 6 meter lange. Vi skulle ud og se dem. Det var med en lille smule frygt, vi drog af sted. Vi kom helt tæt på dem, og de lå i vandet omkring os. Pludselig begyndte båden at gynge, en krokodille var kommet under båden. Da blev vi bange. Kunne den finde på at vælte båden? Guiden havde sagt at der døde 4-6 personer om året, fordi de blev spist af krokodiller. Heldigvis var krokodillen ikke interesseret i at vælte båden, vi lå bare i vejen for den, og den forsøgte at komme fri af båden. 

Det var en virkelig spændende tur. Både Mari og Kåre og Trine har skrevet lidt om den på deres blogs. Så du kan læse mere om det her: Trine og Kåres blog eller Maris blog. Her kommer lidt oversættelse fra norsk:
rar (på norsk) = mærkelig
artig = sjov
må = skal

Jeg ved ikke lige om der er andre ord, der kræver forklaring. Ellers sig til, så kan det komme med den lille norske ordbog ovenfor.

Her er lige lidt billeder:

En kvinde fra dorzestammen, forsøger at vise mig hvordan man spinder garn.

Kåre lærer at væve.

Sang og dans på traditionel vis.