Det er på høje tid
at jeg får skrevet om, hvordan det er gået med at starte skolen op. Vi begyndte
mandag for en uge siden (den 24. august).
Her ses det ene
"klasseværelse", som er klar til eleverne.
Vi begyndte dagen
med en morgensamling, 5 elever og 3 lærere. Så skulle vi lege de sædvanlige lege,
frugtsalat, avisleg og den slags. Det var så hyggeligt alle grinede af sig selv
og hinanden, mens vi styrtede rundt for at finde stole. Den yngste elev, som lige
er begyndt i 1. klasse (i Danmark er det 0. klasse), hun syntes det var så
sjovt at hun stod og hoppede op og ned, når hun når det blev for spændende.
Derefter skulle vi
snakke om trivselsregler og skrive dem ned i fællesskab.
Her arbejder vi med
at skrive reglerne på papir. Moses og Ruth.
Her er det Marie,
Elisabeth og Darara
Dette er
klasseværelset for 1. og 2. klasse
Tirsdag til fredag havde vi det skema, som var nyt for os alle. Jeg tror at både elever og lærere var meget trætte, når dagen var forbi.
Jeg har 5. klasse i
alle fag, undtagen samfundsfag og KRØ (Idræt på norsk). Det betyder at jeg nu
er blevet både musiklæreren og kunst og håndværk-læreren. Det er faktisk ret
sjovt.
I musik i 5. klasse (Moses og Elisabeth) arbejder vi med rytmer, og vi har
det så sjovt, Vi optog de rytmer, vi lavede, og fandt alle mulige ting at
spille på. Det er dejligt, når skolen kan være sådan.
I matematik har vi i
dag arbejdet med Excel. Jeg havde taget mine forholdsregler, så vi havde en
computer med strøm og et USB-stik til at gemme på. Så det gik fint. Og da vi
havde gemt dokumenterne på USB'en var Elisabeth meget stolt over at have
lektier liggende på sådan en lille pind.
I friminuttet er vi
sammen med de tyske og amerikanske elever, og man kan mærke at vores elever er
lidt mere trygge ved dem nu. Men de er ikke glade for at skulle snakke engelsk.