I mandags var Mari og jeg ude i byen, vi skulle købe lidt ind og se os lidt omkring. Det var første gang, at vi to skulle alene ud i bil. Vi klarede os meget godt, var ret stolte over at finde to supermarkeder, der dog næsten ingen grøntsager eller frugter havde.
I det første supermarked købte vi noget hvedemel i gennemsigtige poser, hvorpå der kun stod amhariske bogstaver. Og vi var igen ret stolte af os selv.
På vejen hjem kørte vi af de små gader, for at se byen. I det område var der en masse bittesmå boder, som næsten alle solgte de samme ting. Her fandt vi lidt forskellige grøntsager og frugt. Alt i alt var det en ret god tur, vi fik der. Vi klarede os med de ca 5-7 gloser vi kan på amharisk indtil nu. Det er goddag, tak, goddag på en anden måde, ok, 0 og 5.
I går bagte jeg så småkager og boller af hvedemelet og det gik også ok. Småkagerne blev til småkagen. Dejen flød temmelig meget ud. Småkagen blev skåret til småkager og smagte udemærket. (Ikke som der hjemme, selvfølgelig).
I dag sidder jeg og taler med Mari om dette "hvedemel", på vores bon fra butikken står der "Bakela Powder", hvad så mon det betyder? Trines hushjælp havde sagt, at det var babymad-pulver, Nora (en af missionærerne) sagde til os i går, at det var en slags bønne.
Nu jeg fundet ud af, hvad det er!!
Det er hestebønner i pulverform. Ha ha, så forstår jeg da godt at småkagerne ikke smagte som derhjemme.
